Menu
Enhedslisten Randers

Artikler

Miljø- og teknikudvalget modarbejder klimaplanen

af Frida Valbjørn Christens. d. 20. oktober 2020

På dagens møde i miljø- og teknikudvalget skulle den kommende infrastrukturplan for Randers kommune vedtages til offentlig høring.

Punktet endte i en totalt nederen beslutning.

På trods af, at byrådet for et år siden vedtog, at der skal udarbejdes en klimaplan, der følger parismålene, har miljø - og teknikudvalget vedtaget en infrastrukturplan (til offentlig høring), der stikker i den helt modsatte retning.

Projekter til gavn for privatbilismen har højeste prioritet, mens der ikke er levnet meget plads til cykelisme og kollektiv transport. Udvidelse af E45, andre vejudvidelser og klimabroen er fortsat det vigtigste for udvalgsflertallet.

I Enhedslisten er vi klare i spyttet. Løsningen på problemet er en gennemgribende forbedring af forholdende for cykellisterne og brugerne af kollektiv transport. Hvis ikke der sker noget i nærmeste fremtid, vil antallet af biler på vejene blive ved med at stige.

Udvalget har åbenbart intet i mod at reklamere med flotte grønne planer, men når det kommer til konkret handling er de grønne fingre totalt lammet.


Kommentér opslaget